Svøbsk Kvartet – Julestemning for hele familien

 

Oplev en hjertevarm musikfortælling med masser af sjæl og julehumør – børn og voksne får både sunget med på de kendte julesalmer og klappet med på lystige polkaer.
Svøbsk Kvartet spiller en koncert med folkemusikalsk skønhed og nærvær, der griber publikum ved hjertet og efterlader dem med et smil på læben.

Koncerten er skabt som en musikalsk forestilling, hvor musikken og julestemningen har
ordet. Svøbsk inddrager publikum via sang, rytmeleg og fællesdans, så de mærker glæden ved at synge, spille og danse sammen.

Juletræsfest
Efter koncerten fører Svøbsk Kvartet gerne an i de klassiske fællessange og sanglege rundt om juletræet.

Svøbsk Kvartet har igennem de sidste 11 år opbygget en særlig stor erfaring i familie- og børnekoncerter. De har desuden spillet et hav af koncerter på skoler, kulturhuse, kirker, og festivaler i ind- og udland.

Maren Hallberg: Harmonika og skeer.
Jørgen Dickmeiss: Violin, guitar, jødeharpe, sang.
Simon Busk: Perkussion og sang.
Theis Langlands: klaver og mundharpe.

Praktisk info

Koncert varighed: ca. 25 – 45 minutter
Sanglege / Juletræ: ca. 30 min
Målgruppe: Familier / minikonfirmander/ indskolingsbørn / børnehave børn
Pris 12000 kr. plus transport.

www.svobsk.dk

”Spillestedet Generator har med stor succes og glæde haft besøg af Svøbsk til vores juletræsfest for børn.”
Anton Bjerg – Leder på Spillestedet Generator