Teambuilding

En særlig oplevelse til firmaer, efterskolen, højskoler eller privat fest.
Maren Hallberg Larsen formår at ryste folk sammen i en verden af musik, sang og dans. De efterlades med et smil om læben og lidt sved på panden – der er lagt op til en særlig oplevelse.

Maren skaber et musikalsk samvær, hvor deltagerne får koblet de to hjernehalvdele. Man får set sine kollegaer/gæster fra nye sider og får fælles oplevelser via dans, sang og leg.
I dansedelen tager Maren styringen så alle kan hengive sig til et let danseforløb, hvor der er en struktur, der er nem af forstå. Alle får danset med alle, og der bliver grinet og svedt. I musikdelen får folk lov til mærke det fællesskab, der opstår ved at synge sammen – det vil være fællessang og lette kanons.
I rygsækken har Maren også en masse sanglege og rytmelege.
Maren formidler samvær omkring musik, leg og dans, så folk bliver rystet sammen og får en oplevelse af nærvær og glæde, som denne næsten ordløse kommunikations-form giver

Hvad kan denne teambuilding bruges til?


Firmafester, medarbejder arrangementer, efterskoler, højskoler, kurser, teambuilding, private fester eller internationale møder, hvor der er brug for at “vise noget dansk”. Maren bliver også ofte brugt som et festligt indslag, som kontrast til de mere fagligt tunge indslag. Hun kan supplere koncert/dansen med et lille foredrag om hvilken indvirkning musik & dans har på hjernen.

Maren kan komme solo eller med Svøbsk (www.svobsk.dk)
” Svøbsk besidder en næsten hypnotisk musikalitet, som på kort tid formår at fortrylle en forsamling. I de tre år, vi har haft Svøbsk med på KIOL, har de hver gang fået en gruppe på 25 offentlige topledere til at danse lykkeligt rundt med hinanden i løbet af ca. en halv time. Og det til lyden af en violin, en harmonika, en jødeharpe og et par skeer! De lykkes med det, tror jeg, fordi de – udover at være ekstremt musikalske – er meget professionelle, kontaktfulde og elementært sympatiske. Vi bruger dem også næste år. ”
Thomas Ryan Jensen, kursusleder på KIOL (Kursus I Offentlig Ledelse for ledere på højt niveau)

 

Booking    Maren Hallberg Larsen    26189202    marenhallberglarsen@gmail.com